Historie

Epinion blev stiftet i 1999 af Søren Hoelgaard Justesen i Aarhus. Efter to år blev kontoret i København etableret.

I 2003 etablerede Mogens Storgaard Jakobsen og Søren et professionelt partnerskab. Mogens kom fra en stilling i TNS Gallup, hvor han bl.a. var ansvarlig for opinionsanalyser og politiske målinger.

I starten af 2006 tiltrådte Thomas Yung Andersen som partner. Thomas har tidligere arbejdet som fuldmægtig i Undervisningsministeriet, chefkonsulent i TNS Gallup og souschef i SFI SURVEY.

Senere i 2006 tiltrådte Terje Vammen som partner. Terje er tidligere partner i DMA Research og afdelingsleder hos NIRAS Konsulenterne.

I 2007 blev Epinion solgt til konsulentvirksomheden Capacent, og blev i 2009 omdøbt til Capacent Research. Mens Epinion var i Capacent, voksede omsætningen til over det dobbelte, og ydelsespaletten blev udvidet.

I 2010 køber Thomas Yung Andersen, Terje Vammen, Mogens Storgaard Jakobsen og Søren Hoelgaard Justesen virksomheden tilbage. I samme forbindelse har Epinion taget sit tidligere navn igen.

Målet er fremadrettet at bygge videre på de faglige kompetencer og menneskelige kvaliteter, som har vist sig at være særdeles levedygtige både forretningsmæssigt og kulturelt.