Midttrafik
Epinion har for perioden 2011-2014 (med mulighed for yderligere forlængelse) indgået en aftale med Midttrafik om udførelsen af fem forskellige undersøgelser. Undersøgelser der repræsenterer hver sin gruppe af kunder hos Midttrafik. Interessenterne omfatter passagerer (herunder Flextrafik), borgere, kommunen, regionen og leverandører.
Undersøgelserne skal skaffe Midttrafik viden, der kan styrke og forbedre deres forretningsgrundlag. Samtidig skal undersøgelsernes resultater danne grundlag for løbende kvalitetsforbedringer og tilpasninger i det leverede serviceprodukt. Ligeledes ønskes afdækket leverandørernes forventninger og ønsker til samarbejdet med Midttrafik.
Tilvejebragte resultater skal ligeledes indgå i dokumentationen af de målsætninger, som Midttrafik har opsat i forbindelse med samarbejdet med den enkelte interessentgruppe.